|
[10. oktober 2002]
Ars Electronica 2002
The UNPLUGGED Sujet-Illustration based on R. Buckminster Fuller's
projection map. The Fuller Projection Map design is a trademark
of the Buckminster Fuller Institute © 1938, 1967 & 1992.
All rights reserved. Typography: Joachim Schnaitter / Graphics:
Gerhard Kirchschläger.
UNPLUGGED - Ars
Electronica 2002
festival for kunst, teknologi og samfund
Sebastian Campion var en tur i Østrig
til den årlige store festival med fokus på elektronisk
kunst og medieteori.
Ars Electronica
Linz, Østrig
7 - 12 september 2002
www.aec.at
Noget af det, der kendetegner mediefestivaler er, at de afvikles
over tid snarere end i rum. Sikre festival-ingredienser såsom
events, symposier og seminarer kræver ligesom, at man er der,
når det sker, mens et museums eller galleribesøg
i større grad opleves, hvor det sker.
Ars Electronica er således bygget op over den klassiske festival
struktur, hvor det er fysisk umuligt at nå det hele, fordi
udbuddet i mange tilfælde afvikles sideløbende, og
hvor de tilhørende udstillinger ofte må opleves i småbidder.
Årets festival tema UNPLUGGED fokuserede ikke alene på
situationen for de mennesker, der rundt omkring i verden er unplugged,
men i ligeså høj grad på konsekvenserne for de
af os, der er plugged.
En af symposiets hovedattraktioner var Jeremy Rifkin (USA),
der talte om de paradokser, der følger i kølvandet
på det digitale samfund, hvor access er blevet mantraet
og stress konsekvensen. Rifkin påpeger, at skiftet
fra markedsøkonomien (hvor man køber ting) til netværksøkonomien
(hvor man abonnerer på ting) har medført, at vi konstant
bruger penge, fordi vi døgnet rundt er online og dermed potentielle
kunder - men selv om, vi køber mere og mere, ejer vi faktisk
mindre. Han advarer mod industriens globale kultur-kolonisering,
som han mener lever af at kopiere vores kultur for blot at sælge
den tilbage til os, diskret pakket ind i services, underholdning
og livstilsprodukter.
Rifkins politiske budskab er, at hvis vi skal undgå et globalt
kulturvakuum så skal de forskellige samfundskulturer udvikles
og ikke udvindes, hvilket bl.a. er kunstens rolle, fordi
den ikke er drevet af økonomisk-korporative interesser.
Ars Electronica har ikke for vane at optræde politisk korrekt,
men hvis UNPLUGGED symposiet alligevel blev for moraliserende, så
var der et fristed på den modsatte side af Donau floden, hvor
Ars Electronica Centret ligger.
Centret, der bl.a. lægger museale vægge til Ars' egne
interaktive produktioner, er baseret på research og teknologisk
leg, og her bliver der ikke dyrket ideologiske tabuer.
Nede i den mørke kælder blev der afviklet en række
præsentationer under titlen Pixelspaces, der gav plads til
fremvisninger af bl.a. Adrian David Cheok (Singapore) og
Bruce Thomas (Australien/USA), der begge forsker i augmented
realities, dvs. forstærkelsen af en fysisk virkelighed
igennem computergenererede tilføjelser.
Cheok arbejder med repræsentationer af virkelige mennesker
og objekter i formindsket størrelse, og han gav en live-demonstration,
der forbløffede det samlede publikum med sin poetiske kvalitet.
Omvendt vil de fleste nok huske Thomas for at være manden,
der tager Quake spillets grafiske monstre ud virkelighedens fysiske
rum, hvor de selvfølgelig kan plaffes på samme måde
som i computerversionen.
Udover at dele deres interesse i AR teknolologien, har Cheok og
Thomas begge det tilfældes, at det er militæret
der finansierer deres research!
 
(tv) Ideologi: Jeremy Rifkin gestikulerende
i forgrunden mens Ars Electronicas kunsteriske overhoved Gerfried
Stocker står observerende i baggrunden.
(th) Monstersplatter: ArQuake - virtuel quake i det virkelige
rum.
Dansende ballerinaer i miniformat.
Cyber Arts
Tilbage på den anden side af Donau udstilles de kunstværker,
der indgår i Ars Electronicas officielle program.
 
David Rokeby (cdn): N-cha(n)t
Festivalveteranen David Rokeby (Canada) deltog i
år med installationen n-Cha(n)t og modtog årets
Cyber Arts pris for det bedste interaktive værk.
Installationen består af en gruppe computere + skærme,
der spredt fra hinanden hænger fra loftet i et mørkelagt
rum, kun oplyst af skærmenes lys. Computerne kommunikerer
indbyrdes via monotone software-genererede sætninger, som
kan påvirkes og udvikles af de besøgende gæsters
input.
Ved hver skærm er der tilføjet en mikrofon og indtaler
man et ord vil computeren forsøge at formulere en sætning
katalyseret af et eller flere af de ord, den kan genkende, hvilket
derefter påvirker de øvrige computere, idet de hele
tiden forsøger at opnå en fælles synkronisering.
Hvis der er mennesketomt, eller blot når kredsløbet ikke
forstyrres, vil computerne igennem deres interne snak efterhånden
danne et fællesskab, hvor de alle 'chanter' det samme.
På trods af mikrofonernes opfordring til menneskelig interaktion
giver n-Cha(n)t de besøgende fornemmelsen af, at maskinerne
egentlig har det bedst uden menneskelig indblanding, og fint kan
nøjes med den kommunikation, der foregår i blandt dem
selv.
Ryota Kuwakubo's (j): PLX - Parallax
of the game
Ryota Kuwakubos (Japan) PLX - parallax of the game
er et lettere tilgængeligt værk udformet som et 2-player
spil, hvor brugerne sidder vendt mod hinanden med et simpelt interface
imellem sig. I princippet er man modspillere i det samme spil, men
forskellen er, at ikonerne ikke er helt identiske på begge
sider, og den samme handling har derfor to fortolknings-muligheder.
På den ene side af PLX kan man have opfattelse af, at modstanderen
er et fjendtligtsindet rumskib, der forsøger at bombardere
én, mens personen på den anden side ser sig selv som
en Amorlignende skikkelse der i al uskyldighed sender elskovspile
af sted mod små hjerter.
På trods af kæmpe forskelle mellem n-Cha(n) og PLX
er de begge kendetegnende ved, at det ikke er deres øjeblikkelige
brug og afkodning, der er det væsentlige, men derimod brugerens
kulturelle aflæsning af idéen, som de hver især
repræsenterer.
 
Volker Morawe og Tilman Reiff: Painstation
En helt anden type installationer, der benytter sig af langt mere
direkte og umiddelbare interaktionsformer, er de ligeledes meget
forskellige Painstation og Body Movies.
Painstation af Volker Morawe og Tilman Reiff (Tyskland)
kræver ikke meget bruger-afkodning for at fungere. Installationen
er baseret på det klassiske Pong spil, og den største
forskel er, at fysisk feedback er en inkorporeret del af værket.
Taberen bliver afstraffet med et elektrisk stød, et smæld
over hånden eller brændte fingre.
Spilindustrien har igennem de seneste år forsøgt at
tilføje taktile dimensioner til computerspillet - primært
igennem vibrerende joysticks - men Painstation kører idéen
lige til grænsen ved at integrere vaskeægte fysisk smerte
som bruger-feedback.
Efter sigende har Sony (Playstation) allerede tilkendegivet, at
de ikke vil acceptere en evt. kommerciel lancering af Painstation.
Rafael Lozaono-Hemmers (Mexico/Canada): Body
Movies
En anden installation, der anvender direkte bruger-feedback er
Rafael Lozaono-Hemmers (Mexico/Canada) Body Movies,
der udfoldede sig på hovedpladsen i Linz.
En stor, hvid flade udgør værkets display, hvorpå
der bliver projekteret fotografiske portrætter samt et meget
kraftigt projektørlys, der gør, at fotografierne næsten
ikke kan ses. Kun ved fysisk at træde ind i lyset fjernes
overeksponeringen og portrætterne fremstår dermed tydeligt
- hvis alle portrætter er tildækket af skygger på
samme tid, udskiftes de med et nyt sæt fotografier.
Arkitekten Lozaono-Hemmers værk er baseret på
mange teoretiske overvejelser, men når Body Movies fungerer,
er det ikke fordi det udfordrer brugernes forståelse af installationen,
men fordi det engagerer forbipasserende, der opdager, at man kan
lege overdimensioneret skyggespil med sig selv og hinanden uafhængigt
af de kunstneriske intentioner.
Net.Art & Activism
Buckminster Fullers Dymaxion Map, der blev designet i 1967 med
det formål at repræsentere hele verden som én
sammenhængende decentral ø, blev anvendt som årets
festivallogo (se toppen af siden).
Inspireret af Fullers kartografi havde Ars Electronica under titlen
'CHANGE THE MAP' samlet en række projekter der eksperimenterer
med alternative topologiske repræsentationer af geografiske,
politiske og økonomiske forhold.
Thomas Feuerstein (A): Internet Metrik
Internet Metrik af Thomas Feuerstein (A) er et online
mini-værk der i real time checker de såkaldte pingsignaler
mellem internetservere placeret rundt omkring på kloden. Metrik
ignorerer geografisk afstand og morpher verdenskortet, så
det tilpasser sig den tid, det tager for et pingsignal at
rejse fra en server til anden - ved selvsyn kan man konstatere,
at denne form for virtuel kartografi gør USA og Europa til
nabolande, mens et kontinent som Afrika bliver morphet endnu længere
væk.
Mark Napier (USA): Net
Flag
NET.FLAG af Mark Napier (USA) er en interaktiv webapplikation,
der giver brugerne mulighed for at designe og modulere et fælles
internetflag. Med udgangspunkt i eksisterende territoriale flag,
kan man fjerne og tilføje former og farver og dermed medvirke
til, at flaget er i konstant modulation.
Josh On (New Zealand/USA):
They Rule
Netop manglen på udskiftning er baggrunden for Josh Ons
(New Zealand/USA) webprojekt They Rule, der er en interaktiv
database over de 100 største amerikanske virksomheder og
deres bestyrelsesmedlemmer.
Ved at navigere rundt mellem forskellige bestyrelser og deres medlemmer,
udfolder der sig et inter-relationelt mønster, der afslører,
at bestyrelsesmedlemmerne i langt de fleste tilfælde også
sidder i andre top 100 bestyrelser.
Med sin kartografiske model ønsker Josh On at afdække,
hvor få mennesker, der i virkeligheden styrer de største
amerikanske virksomheder, og derigennem den amerikanske politik,
og dermed den globale verdensorden.
Radical Software Group
(USA): Carnivore diagram
Årets vinder af 'Net-Vision' prisen blev det i forvejen omdiskuterede
software program CARNIVORE der er udviklet af kollektivet
Radical Software Group (RSG) (USA).
Carnivore er et software-værktøj, der overvåger
datatrafikken på et computernetværk og som tillader
brugerne at designe egne interfaces der kan diagnosticere specifikke
dele af netværks trafikken, (f.eks. web surfing, e-mails,
etc.).
Projektet er inspireret af et lignende stykke spion-software, der
oprindeligt blev udviklet af FBI og fik kælenavnet 'Carnivore'
(kødæder). RSG har videreudviklet softwaren, så
applikationen frit kan downloades og bruges af alle, der ønsker
at overvåge et netværks mest intime detaljer, og som
ikke nødvendigvis gør det for at udspionere kollegaerne,
men derimod for at undersøge et lokalnetværks informations-flow
og dets visuelle potentiale.
Display-stills af 3 Carnivore interfaces (klienter), der hver især
bruger den rå data til at generere forskellige visuelle fortolkninger
af hvad, samt hvilken type, aktivitet, der sker på et computernetværk.
(tv): Amalgamatmosphere af Joshua
Davis, Branden Hall, Shapeshifter. (m): Guernica af Entropy8Zuper!
(th): Fuel af Scott Snibbe
På trods af de etiske spørgsmål, som RSG rejser
med Carnivore, er det blevet kritiseret for blot at være (endnu)
et stykke software, der giver liv til passive-æstetiske kunstværker,
der egentlig ikke forholder sig til overvågnings-problematikken,
men derimod romantiserer den.
For to år siden introducerede den genfødte Berliner
Transmediale i øvrigt softwarekunst, som selvstændig
disciplin netop for at skabe en teoretisk og praktisk platform,
hvor den kan udvikle sig på tværs af den bredt-definerede
interaktive mediekunst.
Man kan godt ønske sig, at Ars Electronica følger
eksemplet og giver softart sin egen pris-kategori, hvilket
ikke alene ville kunne aflaste den overbelastede netkunst, men frem
for alt belyse softwarebegrebet og måske bidrage til en bredere
kritik af dets integration i vores digitale hverdag.
For mere info om festivalen, udstillingerne, priserne
mm.:
Ars Electronica: http://www.aec.at
Links til personer oa. som indgår i teksten:
Præsentationer:
Jeremy Rifkin: http://www.foet.org/JeremyRifkin.htm
Bruce Thomas/arQuake: http://wearables.unisa.edu.au/arquake/
Interaktive Installationer:
David Rokeby: http://www.interlog.com/~drokeby/home.html
Lozano-Hemmer: http://www.fundacion.telefonica.com/at/rlh/eproyecto.html
Painstation: http://www.painstation.de/
PLX/Vector-scan: http://www.vector-scan.com/
Netprojekter:
InternetMetrik:
http://www.myzel.net/geomorph/
They Rule: http://www.theyrule.net/
Netflag: http://netflag.guggenheim.org/netflag/
RSG - Radical Software Group:
Carnivore: http://www.rhizome.org/carnivore
|
)
)
)
)
)
)
)
)